Hvem kan deltage?

Alle, hvis de opfylder nedenstående krav:

 

Du skal være fyldt 7 år senest 6/7-2019 for at deltage.
Spillere der er 11+ vil have mulighed for at overnatte i telt på offgame området og deltage i spillet om søndagen. Du skal også kunne sove ude i det fri, uden at mor og far er i nærheden.
Er du under 11 år den 6/7-2019 skal du afhentes senest kl. 21.00 lørdag aften, med mindre du overnatter med en tilmeldt forældre eller værge.

 

Under tilmeldingen kontrolleres ovenstående automatisk.

Du skal have forberedt en rolle og HUSK at dit kostume, øre, sminke, skæg og lign. skal være i orden.

Dine våben skal kunne godkendes ved våbencheck, det vil derfor være en god idé at medbringe et ekstra.

Når du har bestilt din billet kan den printes ud med det samme. Din billet vil dog først være gyldig når vi har modtaget betalingen og aktiveret billetten. Billetten skal scannes ved tjek-in og du skal have billetten på dig under hele spillet. Når scenariet er slut, skal du bruge billetten til at scanne dig ud.

 

Vi har vagter på området, som sørger for sikkerheden, under hele scenariet, deres anvisninger skal altid følges. Følger du ikke anvisningerne, er det bortvisningsgrund.

Hvis du, mod forventning, skulle få hjemve midt om natten, skal du kontakte en af vagterne eller en spilleder, som vil kontakte dine forældre, så du kan blive hentet. Bliver du hentet før scenariet er slut, kan du IKKE komme ind på området igen.