Til døden os skiller

Mørket har sænket sig over Zarlian, de døde lever igen og de levende ser sig jaget for hus og hjem.
For 5 år siden kom en budbringer fra Karligans porte, sigene at han bragte nyt fra landets sande herre. For øjne og øre af den kongelige familie og adel, præsentere budbringeren sig selv som Agnar Ivans Nekrassuvis budbringer og tjener, Ivan forlangte at Borgerne af Zarlian tilbage gav den jord der retmæssig tilhørte ham eller forsvinde. Budbringer blev smidt for porten for sin fornærmelser for kronen, men denne gerning skulle vise sig at være kostbar.
Som natten sænkede sig over Karligans, begyndte mørke at røre på sig. De døde vågnede op fra deres krypte i byen, og en stor hær stod pludselig foran byens porte.
Siddende på en trone af knogler sad en flot ung mand, en mand som landet snart vil forbinde med død og rædsel, Ivan Nekrassuvis. Belejringen af Karligans varede i blot en uge. De uddøde utrættelige kroppe udmattede forsvarene, og Ivan selv ledte kampen.
Hans mægtige kræfter føjede hver fældende soldat til hans egen rækker, men i stedet for at udslette indbyggerne som forventede, lod Ivan borger, som overgav sig leve. Blot de sværgede at tjene eller forsvinde, og fra der begyndte mørket at sænke sig over Zarlian.                                        
Overlevende bragte nyt om Ivans ankomst vidt og bredt. Mange adelige og bygherre formåede at forberede sig på mørket der vil komme, men lige meget hvor forberedt de end var, så var de splittet.                            
Nu 5 år siden sin første ankomst i Zarlian, er over 2/3 af landet faldet til Ivans mørke kræfter, de som underkaster sig, lever i fred og lider ingen nød fra deres nye herre, men de som forsat modsætter sig Ivans kontrol bliver mødt med jernnæve.